Denne artikel handler om, hvordan man skriver engelsk til læsere, der ikke har det som modersmål. Hvis det bare handlede om skriveregler generelt, så havde jeg allerede overtrådt reglen om, at overskrifter skal være korte. Og det illustrerer min pointe: De klassiske skriveregler, man finder i bøger og på nettet, er tit fornuftige. Men hvis man følger dem slavisk, går man måske glip af en god mulighed for at komme igennem til sin målgruppe.
1. Hold dig til skoleengelsk
Normalt skal man ikke formulere sig for avanceret, når man skriver til udlændinge. Men man skal heller ikke altid begrænse sig selv. Hvis et ord giver mening i sammenhængen, så vil læseren som regel forstå det uden at kende det præcise ord.
Hvis der fx står "The proofreader was meticulous", forstår man sandsynligvis ikke sætningen, hvis ikke man kender ordet "meticulous". Hvis der i stedet står: "The proofreader had a meticulous eye for detail", vil det være nemmere at forstå.
2. Brug aldrig humor
Man plejer at sige, at humor bør undgås i tekster til udlændinge. Det skyldes dels kulturforskelle og dels, at meningen kan gå tabt, når man ikke sidder ansigt til ansigt. I erhvervstekster vil man gerne virke seriøs og professionel, især når det handler om B2B. Det betyder dog ikke, at der slet ikke er plads til humor.
Men noget, der er sjovt i eet land, er ikke altid lige så sjovt i et andet land. Forskellene kan være både nationale og kulturelle. Så det er risikabelt, men jeg synes godt, man kan bruge humor i visse situationer.
Ordspil bør undgås, når man skriver til udlændinge - især hvis teksten skal oversættes videre til andre sprog. Men hvis ikke situationen taler imod det, kan man godt bruge humor i et vist omfang.
Sprogskolen Berlitz gik endda så vidt som til at tage gas på tyskerne i denne
hylemorsomme klassiske reklamefilm. Den blev et af de største, tidlige eksempler på vellykket viral markedsføring, og så vidt jeg ved, blev tyskerne ikke fornærmede over den. (I modsætning til, hvad mange tror, har de humoristisk sans).
Men jo, man skal være forsigtig med humor. Jeg tror bare, at hvis man udelukker humor fuldstændigt, underkender man dens universelle natur og glemmer det menneskelige aspekt i forretningsverdenen.
3. Undgå talesprog
Jeg har sagt det før, men jeg gentager det gerne: Webtekster bør tilnærmes talesprog, uanset hvor formelle tekster det handler om.
Jeg læste for nylig
en artikel (på engelsk), hvis forfatter frarådede at bruge talesprog, når man skriver til udlændinge. Han brugte som eksempel, at han havde skrevet "second to none" i en brochure, og hans kunde forstod ikke udtrykket. Hun troede faktisk, at det betød "gennemsnitlig".
Jeg vil nu påstå, at det er umuligt for en, der har engelsk som modersmål, at vurdere, hvilke hverdagsudtryk en udlænding ikke vil forstå. Den slags fanger man kun gennem feedback, og selv dér bør man spørge mere end en enkelt person.
Det er rigtigt, at man skal være forsigtig med avanceret sprogbrug, humor og idiomatiske udtryk (talemåder), når man skriver til læsere, der ikke har det pågældende sprog som modersmål.
Men hvis man censurerer sig selv hele tiden i et forsøg på at undgå sådanne problemer, bliver teksten temmelig kedelig. Hvis man prøver at skrive til alle, ender man med en tekst, der ikke taler til nogen.