fredag den 10. februar 2012

Webhistorier: Der er masser at tage af

Selv om du måske mangler tid, penge eller arbejdskraft, vil du altid have rigeligt af en ting: Historier. Tilsammen har du, din virksomhed og dine ansatte masser af historier, og I skaber nye hver dag.

Fortællinger er fælles mønt
Det at drive forretning handler om relationer mellem mennesker, og nogle kalder fortællinger for vores fælles møntfod. De udgør en grundlæggende form for kommunikation, der virker meget overbevisende. Hvis du bruger dem på en naturlig måde på din hjemmeside, vil de skabe en forbindelse mellem dig og din målgruppe.
Hvilken af de følgende sætninger virker mest overbevisende som starten på en virksomheds historie?
"Virksomheden blev grundlagt i 1998."
eller
"Jeg startede virksomheden på grund af noget, min bedstefar fortalte mig, lige før han døde."
Specifik, relevant og uformel
Situationer med uforløste spændinger skaber klassiske historier, og de kan fortælles på mange måder. En case story er fx skrevet journalistisk med en fortæller i tredje person. Spændingen skabes af de udfordringer, kunden havde, og historien handler om, hvordan vedkommende brugte produktet eller serviceydelsen til at løse disse udfordringer.
Det handler om tonen

Man behøver ikke altid have en klar opdeling i start, midte og slutning - historier kan godt være korte og fortællende som en anekdote. Folk vil altid reagere, hvis man bare skriver ærligt og naturligt.

En blog er et eksempel på et medie, der er velegnet til at lufte personlige synspunkter og fortælle anekdoter. Man kan endda vha. videoklip tale til sin målgruppe, som om de sad over for en.
Hvilke slags historier bliver ikke læst?

Historier fungerer godt i nogle sammenhænge, men andre steder skal man sige tingene direkte. Så lad være med at overdrive det. Der er områder på en hjemmeside, hvor læserne bare vil have konkret information om priser, produkter eller ydelser. Lad være med at pakke det ind i en historie - bare giv dem, hvad de kom efter.

Det er heller ikke altid, at folk læser hele historien, selv om den er interessant, for internetbrugere kan normalt ikke koncentrere sig ret længe ad gangen. Det gælder om at følge reglerne for gode webtekster og sikre sig, at informationerne træder tydeligt frem.

Fakta og indtryk

Din hjemmeside skal give læserne både fakta og personlige indtryk. Fakta om produkter og serviceydelser skal serveres så direkte som muligt.

Brug andre områder af hjemmesiden som fx blog, videoer og cv'er til at skabe relationer med læserne vha. historier. Skriv disse historier i en direkte tone og brug også her principperne for webtekster, men gør det gerne til en mere åben og personlig fortælling.

torsdag den 9. februar 2012

Hvem vil ha' feedback?






Harry, hvorfor har du ikke sendt mig filen med din feedback på min nye hjemmeside endnu?










Fordi den fylder 3 gigabyte.

onsdag den 8. februar 2012

Hvordan man tager et screenshot på en iPhone eller iPad

Tryk på tænd/sluk-knappen øverst til højre og home-knappen nederst i midten samtidig.

En iPhone laver en lyd som en spejlreflekskamera. På en iPad blinker skærmen bare i en brøkdel af et sekund.


Så nemt er det. Dit screenshot vises som det nyeste billede i din fotooversigt.  Nu kan du overføre det til din computer eller e-maile det til dig selv.